HIGHLIGHTS: Bayern hæver sæsonens første trofæ efter målrig gyser
RB Leipzig gjorde en ellers Bayern-domineret kamp særdeles spændende til sidst i den tyske Super Cup-finale.
Lørdag aften bød tysk fodbold på Super Cup.
Her mødtes de forsvarende Bundesliga-mestre fra Bayern München og vinderne af DFB Pokalen fra sidste sæson, RB Leipzig. Bayern var overlegne fra start til slut, hvor blandt andre Sadio Mané bød ind i 3-5 sejren.
Bayern München fik en fantastisk start i jagten på sæsonens første trofæ, hvor 19-årige Jamal Musiala stod for første scoring efter 15 minutter.
Et kvarter senere blev debutanten Sadio Mané sat godt op, og med en sikker inderside fik senegaleseren en drømmestart i Bayern-trøjen.
Kort før pausen lukkede Benjamin Pavard halvlegen af med scoringen til 0-3.
I anden halvleg kom Leipzig ivrige ud og det kastede en reducering af sig med et hovedstød fra Marcel Halstenberg.
Bayern svarede hurtigt igen med målet til 1-4 af Serge Gnabry.
Med knap 15 minutter tilbage fik Sadio Mané følgeskab som debutant for Bayern, da Matthijs de Ligt kom på banen. Mané stjal dog fortsat opmærksomheden i den anden ende, hvor han fik frataget yderligere to scoringer på grund af offside.
Leipzig bragte spænding ind i kampen med en straffesparksscoring fra Christopher Nkunku, og i det 89. minut gjorde Dani Olmo Bayern nervøse med 3-4 reduceringen.
Leipzig havde ikke mere krudt i kanonerne og det gav en friløber til Leroy Sane, der rundede kampen af med scoringen til 3-5.
RB Leipzig 0-1 Bayern München (Jamal Musiala, 14′)
RB Leipzig 0-2 Bayern München (Sadio Mané, 31′)
RB Leipzig 0-3 Bayern München (Benjamin Pavard, 45′)
RB Leipzig 1-3 Bayern München (Marcel Halstenberg, 60′)
RB Leipzig 1-4 Bayern München (Serge Gnabry, 66′)