1 min læsningDisse klubejere har brugt flest penge gennem de sidste 10 år

Der er forskellige måder at måle, hvor stor og succesfuld en fodboldklub er. Nogle vil sige, at det kun er trofæskabet, der tæller, mens andre vil sige, at man er nødt til at holde succes på banen op mod økonomi.

1 min læsning
AC MIlan Inter Milan
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Ejerskaber i europæisk topfodbold er mere eller mindre blevet en selvfølgelighed.

Der er stor forskel på, hvor populære ejere er, ligesom der er stor forskel på, hvor økonomisk involverede ejerne er i de forskellige klubber.

Mediet Swiss Ramble har lavet en oversigt over de klubber, der har modtaget størst økonomisk støtte fra ejerkredsen gennem de seneste ti år, og særligt første- og andenpladsen vil formentlig overraske de fleste.

Det er nemlig de seneste to års mestre i Italien, henholdsvis Inter Milan og AC Milan, der med lige knapt én milliard euro har lagt sig i spidsen, mens de to engelske klubber Chelsea og Manchester City følger på tredje- og fjerdepladsen.

Herunder ses en oversigt over de mest gavmilde ejere i europæisk topfodbold. Tallet efter klubnavnet er det antal millioner euro, som ejerne i perioden fra 2011/12 til 2020/21 har investeret af egen lomme i klubberne.

  1. Inter – 997
  2. AC Milan – 915
  3. Chelsea – 791
  4. Manchester City – 773
  5. Paris Saint-Germain – 511
  6. Everton – 506
  7. Juventus – 417
  8. Leicester City – 383
  9. Arsenal – 239
  10. Atletico Madrid – 170
  11. Wolves – 148
  12. Dortmund – 141
  13. Liverpool – 124
  14. West Ham – 92

Værd at bemærke er det altså, at ingen af de to største spanske klubber, Real Madrid og FC Barcelona, er på listen, ligesom Dortmund er den eneste tyske repræsentant.

For både Real Madrid, FC Barcelona, Bayern München, Manchester United og Tottenham gælder det ifølge mediet, at de ingen penge har modtaget fra ejerkredsen gennem de seneste ti sæsoner.

Timeline

Notifications

Notifikationer