1 min læsningThomasberg om FCM-interesse: Fedt at blive lagt mærke til

FC Midtjylland er efter fyringen af Bo Henriksen på jagt efter en ny cheftræner, og et af de navne, der bliver nævnt i den forbindelse er den nuværende Randers FC-træner Thomas Thomasberg.

1 min læsning
Thomas Thomasberg er i spil til FCM-jobbet
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Cheftrænerjobbet i AaB blev ikke til noget, men måske forholder det sig anderledes med jobbet i FC Midtjylland.

Thomas Thomasberg nævnes af flere blandt favoritterne til jobbet som ny FC Midtjylland-træner, og det faktum at midtjydernes egen direktør, Claus Steinlein, torsdag sendte store roser i Thomasbergs retning, har også givet næring til rygterne.

– Alle kan selvfølgelig lide at få ros, og det er altid fedt at blive lagt mærke til. Der er så få Superligajob, at man skal være glad for at have et, og jeg har det helt fantastisk i Randers FC, siger Thomasberg til Randers Amts Avis.

Thomasberg har en fortid som både spiller og træner i FC Midtjylland, og i perioden fra den 1. juli 2008 til den 11. august 2009 stod han i spidsen for midtjyderne i 42 kampe, da han ifølge daværende sportsdirektør ikke havde formået at forløse spillertruppens potentiale.

Efterfølgende fik turen over Hjørring og Fredericia, inden Thomasberg landede et job som assistent i Randers FC. I 2017 hentede Hobro IK ham godt 20 kilometer mod nord til rollen som cheftræner, inden han i sommeren 2018 vendte tilbage til Randers FC – denne gang som cheftræner.

Timeline

Notifications

Notifikationer