Officielt: FC Midtjylland fyrer Bo Henriksen
På et pressemøde torsdag oplyser FC Midtjylland, at klubbens cheftræner, Bo Henriksen, stopper.
Bo Henriksen er fortid som cheftræner i FC Midtjylland. Det oplyser klubben på et hasteindkaldt pressemøde torsdag.
Udmeldingen kommer ovenpå en vaklende sæsonstart, hvor klubben ligger næstsidst i Superligaen og kun med nød og næppe har klaret sig videre i kvalifikationen til Champions League.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
Det bliver FC Midtjyllands assistenttræner Henrik Jensen, der midlertidigt overtager tøjlerne i klubben efter opsigelsen af Bo Henriksen, forklarer sportschef Svend Graversen.
– Vi i klubbens ledelse går nu i gang med sideløbende at finde en ny cheftræner, der passer til klubbens planer, spillestil og kultur, siger Graversen.
Steinlein: Derfor stopper Bo HenriksenDet har været en blandet pose bolsjer for Bo Henriksen i sin tid som cheftræner i FC Midtjylland. I seneste sæson måtte han se F.C. København løbe med guldet, men midtjyderne formåede dog at vinde Sydbank Pokalen med en finalesejr på 3-4 over OB.
I den nye sæson har præstationerne været svingende for midtjyderne. I første runde af Superligaen måtte FC Midtjylland nøjes med 1-1 hjemme mod Randers og senest tabte man 1-3 hjemme til Silkeborg, hvilket efterlader FC Midtjylland på en næstsidsteplads.
I tirsdags klarede man sig videre i Champions League-kvalifikationen, men der skulle både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence til, før upåagtede AEK Larnaca fra Cypern blev slået.
Bo Henriksen om fyring: Uenig i beslutningMed stoppet hos ‘Ulvene’, som kommer to år før kontraktudløb, blev det til i alt 55 kampe i spidsen for FC Midtjylland med 31 sejre, 11 uafgjorte og 13 nederlag til følge. Det giver et udbytte på 1,89 point per kamp ifølge Transfermarkt.
Bo Henriksen blev ansat som cheftræner hos midtjyderne sidste sommer efter en overgang at have været fodboldekspert hos Viaplay. Inden da har 47-årige Henriksen været cheftræner i AC Horsens, som han stod i spidsen for fra 2014-2020. Før det var han cheftræner i Brønshøj Boldklub i perioden 2006-2014.