Medie: Schmeichels afløser er fundet
Ifølge det portugisiske medie, Record, har Leicester udset sig den danske keepers aftager i Benfica.
Flere medier melder i disse dage Kasper Schmeichel på vej væk fra Leicester City med OGC Nice som den mest sandsynlige destination for danskeren.
Dermed skal rævene fra Leicester på udkig efter en erstatning, ifølge den portugisiske avis, Record, findes den erstatning i Benfica i form af græske Odysseas Vlachodimos.
Transferjournalist: Schmeichel-handlen rykker tættere på – får to år i fransk klubIfølge mediet skulle Leicester angiveligt se den 28-årige græker som en stærk kandidat til at overtage for den Premier League-vindende dansker, og Benfica skulle angiveligt også være lydhøre for bud.
I hvert fald mener det portugisiske medie at vide, at Benfica er villige til at modtage bud på grækeren på cirka 112 millioner og op efter.
Udover Vlachodimos skulle Leicester angiveligt også have udset sig en tysk erstatning med Premier League-erfaring i Bernd Leno, men de nyoprykkede Premier League-konkurrenter fra Fulham skulle angiveligt føre racet om den tyske Arsenal-keeper.
Præcis som hans far var det i Manchester United, har Kasper Schmeichel udviklet sig til lidt af et ikon i Leicester City, hvor han står noteret for 478 kampe og er en af de få tilbageværende Premier League-vindere fra 2015/16-sæsonen.