3F Superligaen

AaB-keeper efter usikker opstart: Jeg er sur på mig selv

Josip Posavec er også selv ærgerlig over hans tvivlsomme start på Superliga-sæsonen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er blevet sagt og skrevet meget om AaB, efter nordjyderne med to nederlag i sæsonens åbning har taget den dårlige form fra sidste sæson med sig ind i den nye.

Og især AaB-keeper, Josip Posavec, har været udsat for højlydt kritik efter flere fejl og usikkerheder i sæsonens to første kampe. Og kroaten er godt selv klar over, at han i nogle situationer ikke har set for heldig ud.

AaB-profil udsat for had efter Grabara-sammenstød

– Jeg synes, jeg har gjort et godt job, men jeg er sur på mig selv over at lave fejl. Særligt den sidste situation mod FC København har irriteret mig. Jeg ville reagere hurtigt, så vi kunne få en sidste chance, men det endte med en fejl, og sådan noget sker, fortæller Posavec til Nordjyske.

Men på trods af de uheldige situationer, tror Posavec på egne evner og hænger ikke sig selv op på hændelserne, men fokuserer på at se fremad.

– Jeg stoler på mine egne kvaliteter. Jeg ved, at fejl kan ske. Jeg er videre, for hver uge er en ny udfordring og mulighed for at vise mit værd. Jeg vil bare gerne spille den næste kamp, så jeg kan vise, hvad jeg kan og vise, at jeg er en god målmand, fortæller kroaten.

Den 26-årige keeper får mulighed for at rette op på sine fejl, når AaB i weekenden tager i mod AC Horsens på eget græs.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P