Kæmpe fiasko: Danskerklub færdige i Champions League
Anders Christiansen så rødt, da Malmö onsdag aften skuffende måtte sige farvel til dette års Champions League.
Det gik fra ondt til værre for Malmö, da svenskerne onsdag aften måtte se sig besejret af litauiske Zalgiris.
Først opgør i Litauen endte 1-0 til Zalgiris, til stor ærgelse for Malmö, men trods alt noget de regnede med at kunne rette op på hjemme i Sverige.
Sådan skulle det dog ikke gå.
HIGHLIGHTS: FC Midtjylland slår Larnaca efter dramatisk straffesparkskonkurrenceSvenskerne skuffede nemlig fælt igen, og tabte kampen hjemme på Eleda Stadion med 0-2, da først Mathias Oyewusi og siden hen Renan Oliveira scorede for Zalgiris og dermed sendte dem videre til næste runde af kvalifikationen, hvor de igen møder nordisk modstand. Denne gang i form af Bodø/Glimt.
Fire danskere var involveret i kampen, da både Jonas Knudsen, Lasse Nielsen og Anders Christiansen startede inde, mens Søren Rieks i pausen erstattede Knudsen.
Anders Christiansen måtte med et kvarter igen dog forlade banen, da han efter hans andet gule kort måtte hoppe tidligt i bad.
De svenske mestre kommer derfor ikke til at følge op på sidste års succes, hvor danske Jon Dahl Tommason førte dem til gruppespillet i Champions League.