Premier League

Portugisisk United-spiller: Vi skal være klar til at høre ting, vi ikke har lyst til

Portugiseren mener, at United-truppen skal være åbne for den kritik den nye trænerstab har til holdet for at forbedre holdets præstationer.

Foto: Trevor Collens/AFP/Ritzau Scanpix

Efter Erik ten Hag har overtaget trænersædet i Manchester United, har der floreret flere historier og videoer, som fremstiller hollænderens kompromisløse og til tider hårde pædagogik, og som angiveligt skulle have været en radikal ændring for United-truppen.

Og spørger du Diogo Dalot, bør Manchester United-truppen tage de nye toner og metoder til sig, også selvom kritikken til tider kan være hård.

Erik ten Hag med besked til Manchester Uniteds spillere: Det er uacceptabelt

– Det er disciplin. Det er vi nødt til at være forberedt på og være klar til at høre ting, som vi måske ikke har lyst til at høre. Alt er for holdets eget bedste, og det er det allervigtigste, fortæller portugiseren til The Guardian.

Managersædet har været lidt af en svingdør i Manchester United, siden Alex Ferguson trådte fra i 2013. Men ifølge Diogo Dalot føles det anderledes denne gang.

– Jeg føler, vi starter fra bunden. Ny manager, nye ting, ny energi, nye spillere, der kommer ind, og vi glæder os til at spille med dem også. Vi skal opbygge et hold, en stab og en klub sammen alle sammen, fortæller højrebacken yderligere.

Manchester United er godt i gang med deres sæsonforberedelser på deres tour i Asien og Australien, hvor det i deres seneste træningskamp blev til 2-2 mod Aston Villa, efter De Røde Djævle havde været foran 2-0.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P