3F Superligaen

Ibsen og Gregor om kostbar fejl: Vi kunne ikke høre hinanden

Frederik Ibsen og Pascal Gregor var mændene bag fejlen, der sendte Lyngby hjem med 0 point i aftenens opgør. Og ifølge de to bagmænd var der tale om dårlig kommunikation.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det så spøjst ud, da Frederik Ibsen først kom på mellemhånd og sendte et hovedstød direkte i fødderne på en Horsens-spiller, hvorefter Pascal Gregor sendte en ligeså sjusket header ind foran mål, som førte til den afgørende scoring i aftenens Superliga opgør.

I kølvandet på opgøret forklarer begge de involverede, at der var tale om fejl i kommunikationen fra parters side.

HIGHLIGHTS: Stor Lyngby-brøler sender Horsens på maksimum point

– Jeg forsøger at kommunikere til Pascal (red. Gregor), at han egentlig er rimelig alene, og han er selvfølgelig ked af, at han ikke hører mig. (…) Vi er begge to irriterede over, at vi ikke lige fik kommunikeret bedre der – han kunne ikke høre mig, fortæller Frederik Ibsen til TV3 Sport efter kampen.

Også Pascal Gregor var ærgerlig over den fatale fejl. Og stopperen er endda villig til at påtage sig ansvaret for den afgørende scoring.

– Bolden kommer mod mål, og jeg prøver bare at heade den væk. Jeg tager den ligeså meget på min kappe, som Ibsen, hvis han føler det er hans, jeg synes, jeg står med et ansvar, så jeg tager den, fortæller Gregor ligeledes til TV3 Sport i kølvandet på nederlaget.

Med nederlaget er Lyngby stadig uden sejr i deres comeback til Superligaen, men får en ny mulighed for at hente tre point, når de gæster Nordsjælland næste mandag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P