Journalist: Real Madrid forlænger med brasiliansk trio
Ifølge transferjournalist Fabrizio Romano forlænger Real Madrid med de tre brasilianere, som alle får svimlende frikøbsklausuler.
Mens konkurrenterne fra FC Barcelona har været ude med den store pung i det nuværende transfervindue, har det stået mere stille til i Real Madrid, hvor kun det unge franske midtbanetalent, Aurélien Tchouameni, og tyske Antonio Rüdiger er blevet hentet til klubben.
Og i stedet for at hente nye forstærkninger, ligner det nu, at klubben er klar til at offentliggøre store forlængelser med tre af klubbens mest lovende profiler.
Medie: Efter Jović-exit – Real Madrid vil skille sig af med yderligere fem spillereTransferjournalist Fabrizio Romano melder nemlig søndag på Twitter, at klubben har kontrakter på plads til forlængelser med de tre brasilianere Éder Militao, Vinicius Junior og Rodrygo.
Ifølge italieneren forlænger man Militao og Rodrygos kontrakt indtil 2028, mens Vinicuis låser sig til klubben indtil 2027.
Romano mener desuden at vide, at der i kontrakterne er inkluderet vanvittigt høje frikøbsklausuler på cirka 3,7 milliarder for Militao og omkring 7,5 milliarder for både Vinicius og Rodrygo.
Forlængelserne er endnu ikke officielle, men ifølge Romano, er det kun et spørgsmål om tid, før klubben offentliggør de tre markante kontraktforlængelser.