3F Superligaen

Boilesen langer ud efter AaB-fans: Jeg kommer aldrig til at forstå det

Nicolai Boilesen var ikke tilfreds med AaBs fans og deres behandling af Kamil Grabara, da FCK-keeperen grundet en grim hovedskade måtte lade sig udskifte.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kampen var dårligt fløjtet igang, før der var smæk for skillingen på banen i Aalborg, da FCK gæstede AaB i Superligaens anden runde. Et voldsomt sammenstød med Mathias Ross tvang Kamil Grabara fra banen.

Det var en udskiftning, der skabte god stemning blandt fansene i Aalborg, der tydeligvis stadig ikke har tilgivet Grabara for at have tyret en bold op på tribunen, som ramte en 13-årig AaB-fan i hovedet. En modtagelse, som FCK-stopper, Nicolai Boilesen, ikke var tilfreds med.

HIGHLIGHTS: FCK henter sæsonens første sejr i Aalborg

– Jeg er med på, at man ikke kan lide Kamil i Aalborg, men at de giver ham den salut på vej fra banen, det kommer jeg aldrig til at forstå. Det er en alvorlig hovedskade, og det har intet med fodbold at gøre, men det må AaB-fansene selv ligge og rode med, fortæller Boilesen til Ekstra Bladet.

Sammenstødet førte til behandling af begge spillere, der efter at have slået hovederne sammen med voldsom kraft begge blødte fra hovedet. Og ifølge Boilesen kunne det frontale sammenstød være undgået.

– Jeg synes, Ross skulle have forudset, han ikke kunne nå bolden. Jeg er sikker på, det ikke var med ond vilje, men jeg synes, det var så tydeligt, Grabara ville nå bolden først, så Ross skulle have trukket sig, siger Boilsen.

På bagkant af kampen har FCK meddelt, at Grabara er blevet kørt på hospitalet, hvor han skal overnatte til observation.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P