
Medie: Durmisis kontrakt bliver forventeligt rykket over
Riza Durmisi er tilbage i Lazio efter et lejeophold hos Sparta Rotterdam i Æresdivisionen, og nu skal han igen finde en ny klub. Og det arbejde kan blive nemmere end forventet.

Riza Durmisi ser ud til igen at skulle lede efter ny arbejdsgiver.
Den tidligere danske landsholdsspiller er tilbage i Lazio, hvor han stadig har et år tilbage af sin kontrakt, men hvor han også er uønsket og dermed træner for sig selv.
Senest i foråret var backen udlejet til Sparta Rotterdam i Æresdivisionen, hvor holdet klarede overlevelse, og hvor danskeren spillede ni kampe.
Det italienske medie Cittaceleste skriver nu, at hvis ikke Lazio formår at leje Durmisi ud igen – eller helt sælge ham – vil italienerne forventeligt rive kontrakten helt over, så 28-årige Durmisi ender helt kontraktløs.

Den vej rundt kan Durmisi ende med at blive en markant mere attraktiv spiller at hente til, og med lidt held kan Brøndby IF måske komme ind i billedet igen.
Riza Durmisi har spillet i adskillige klubber siden han rejste til udlandet.
Her er klubberne Riza Durmisi har spillet i:
- Sparta Rotterdam (2022)
- Salernitana (2020 – 2021)
- OGC Nice (2019 – 2020)
- S.S. Lazio (2018 – 2019)
- Real Betis (2016 – 2018)
- Brøndby IF (2011 – 2016)