
West Ham henter italiensk landsholdsangriber for næsen af PSG
Ifølge Sky har West Ham sikret sig en ny frontangriber, som ellers var rygtet til PSG.

West Ham har sikret sig en frontangriber til den kommende sæson.
Fredag aften har London-klubben hentet Gianluca Scamacca fra italienske Sassuolo. Det skriver Sky.
310 millioner danske kroner sendes til Sassuolo i bytte for den italienske landsholdsangriber, der for alvor slog igennem i Serie A i sidste sæson.
Her scorede den bomstærke angriber 16 mål i 36 kampe, hvilket henover sommeren vækkede interesse hos andre europæiske klubber, heriblandt PSG, som angiveligt havde Scamacca på tegnebrættet.
West Ham mangler nu blot at diskutere de personlige vilkår med den 23-årige italiener, som skulle være igangsat.
Scamacca fik landsholdsdebut for Italien i september 2021, og det er siden blevet til syv landskampe.