Stjernespækket top 10-liste der kan hentes kvit og frit næste sommer
Der er mulighed for at sikre sig en parade af stjerner, hvis ikke de finder sig en ny adresse eller forlænger aftalen inden sommeren 2023. Få overblikket her!
I fodboldverdenen bliver der handlet for svimlende summer, når en spiller skifter arbejdsgiver. Og her er det vigtigt for klubberne at sikre sig enten en forlængelse eller et salg af en spiller, når kontraktudløb nærmer sig.
Denne sommer er ingen undtagelse, da flere spillere har skiftet klub uden en overgangssum. Dermed er de handlet kvit og frit.
Blandt andre har Paul Pogba, Paulo Dybala, Angel Di Maria, Gareth Bale og danske Christian Eriksen alle skiftet på en fri transfer denne sommer.
Transfermarkt har udarbejdet en liste over de mest værdifulde spillere, der har kontraktudløb i sommeren 2023. Og der gemmer sig nogle overraskelser iblandt.
Listen tager udgangspunkt i spillernes nuværende værdi.
- Milan Skriniar – 65 millioner euro.
- Marcus Rashford – 60 millioner euro.
- Gavi – 60 millioner euro.
- Youri Tielemans – 55 millioner euro.
- Fabián Ruiz – 55 millioner euro.
- Lionel Messi – 50 millioner euro.
- Carlos Soler – 50 millioner euro.
- Jan Oblak – 45 millioner euro.
- Jorginho – 40 millioner euro
- Thomas Lemar – 40 millioner euro.
Noget overraskende er 35-årige Messi at finde på listen, der ellers bærer præg af spillere, der er i sin bedste fodboldalder.
Derudover er unge Gavi fra FC Barcelona også repræsenteret på listen. Der er dog forlydener om, at klubben snarligt får forlænget aftalen med den 17-årige spanier.