Medie: PSG tilbyder Neymar til engelsk storklub, men vil de have ham?
Neymar har været omdrejningspunkt for mange rygter de seneste år. Denne sommer er ingen undtagelse. Nu skulle han efter sigende være blevet tilbudt til Manchester City.
I de seneste uger har først Gabriel Jesus og siden Raheem Sterling forladt Manchester City. Det har sat gang i rygtemøllen om, at City skulle være interesseret i at hente en ny offensiv spiller, på trods af de denne sommer har hentet både Erling Haaland og Julian Alvarez.
Et af de navne de er rygtet sammen med er verdensstjernen Neymar.
Ifølge Le Parisien, har den franske storklub Paris Saint-Germain tilbudt Neymar til City.
Ny PSG-træner åbner for spillerafgange og kommenterer på Neymars fremtidEt sådan skifte ville være en kæmpestor handel, men det virker ikke til, at det ligger i kortene, at Neymar rykker til den blå del af Manchester.
Citys spanske træner, Pep Guardiola, skulle ifølge det franske medie nemlig have afvist at gå i forhandlinger med den franske hovedstadsklub omkring brasilianeren.
Grunden til dette skulle angiveligt være, at Guardialo ikke er interesseret i at skabe ubalance i “The Citizens'” trup – noget han ifølge mediet ville, hvis Neymar bliver hentet ind, grundet de lønkrav han har.
Neymar skiftede til PSG fra FC Barcelona, som den dyreste spiller nogensinde, tilbage i 2017. Siden da har han spillet 144 kampe for klubben og lavet 100 mål.