Se video: Politi trækker pistol mod fransk Serie A-vinder
Den Chelsea-ejede Tiémoué Bakayoko kom ud for en mærkværdig situation med det italienske politi, der tilsyneladende forvekslede ham med en kriminel.
For blot to måneder siden kunne Tiémoué Bakayoko fejre AC Milans 19. italienske mesterskab.
Her spillede den Chelsea-ejede midtbanespiller nemlig 14 ligakampe for Milano-klubben, men i sommerferien har han været ude for en noget usædvanlig situation.
Her viser et klip på Twitter nemlig, at han blev tilbageholdt af italiensk politi i en dramatisk episode.
Officielt: AC Milan forlænger med ZlatanPå videoklippet ser man en kvindelig politibetjent, som har trukket sit våben. Her står hun og peger ind i en bil med et håndvåben, mens en mandlig kollega visiterer Tiémoué Bakayoko, der ser højst overrasket ud.
Herefter går det pludselig op for dem, at der ikke er tale om en tilsyneladende mistænkt kriminel, men derimod Serie A-vinderen Tiémoué Bakayoko, der efterfølgende får lov at gå fri.
Du kan se den dramatiske episode ved at klikke lige her.
AC Milan bekræfter: Klubben er solgt til nye ejereDen 27-årige Tiémoué Bakayoko blev tilbage i sommeren 2017 hentet til Chelsea i en kæmpehandel, der angiveligt betalte AS Monaco i omegn af 300 millioner kroner for den franske midtbanespiller.
Her er han dog aldrig blevet en succes, hvorfor Chelsea har sendt ham på leje til Napoli, AS Monaco og altså senest AC Milan, hvor han også blev udlejet til tilbage i 2018/19-sæsonen.
Tiémoué Bakayoko spillede 18 kampe på tværs af alle turneringer for AC Milan i den forgangne sæson.