Jesus om brasiliansk Nordlondon-rival: Jeg håber, vi skal kæmpe om topscorertitlen
Gabriel Jesus har store ambitioner for både ham selv og sin landsmand, som begge skal forsøge at etablere sig i det nordlige London fra den kommende sæson.
Fra den kommende sæson har brasilianske Gabriel Jesus fået ny arbejdsgiver, efter han skiftede Manchester City ud med Arsenal tidligere på måneden.
Blot få dage forinden havde Arsenals naboer og ærkerivaler fra Tottenham offentliggjort deres tilsvarende tilkomst af en brasiliansk 9’er, da Richarlison blev præsenteret i klubben.
Ung Arsenal-profil: Jeg bliver og kæmper for min pladsTo transfers, der bliver spændende at følge og sammenligne i den kommende sæson. Og også Gabriel Jesus har store forhåbninger for ham selv og hans landsholdkollega.
– Jeg håber, vi kan slutte sæsonen med at kæmpe om ‘Den Gyldne Støvle’, fordi jeg godt kan lide ham, han er en virkelig god fyr og en fantastisk spiller. Så jeg ønsker ham det bedste – men ikke imod os, fortæller den 25-årige til Football Daily.
Men på trods af de store ambitioner, vil den nye Arsenal-mand ikke tale sig selv alt for meget op. Ifølge ham er det nemlig ikke planen at skulle være holdets store profil.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
– Jeg vil ikke være ‘main man’ her. Jeg har ikke lyst til at være superstjerne. Jeg vil bare gerne spille og nyde fodbold. Det er det, jeg elsker at gøre. Jeg er kommet for at hjælpe og lære med de andre drenge, du ved, fortæller Jesus til Football Daily.
– Der er også fantastiske spillere her, og jeg er kommet til en klub, hvor vi vinder sammen, fortæller han yderligere.
Gabriel Jesus’ mest produktive sæson for sin tidligere klub, Manchester City, var i 2019/20-sæsonen, hvor det blev til 14 scoringer i Premier League.