Premier League

Officielt: Chelsea henter ‘AC’-erstatning i Napoli

Kalidou Koulibaly er fortid i Napoli, da han officielt skifter til Chelsea FC i Premier League på en fireårig aftale.

Koulibaly i Chelsea-trøje
Foto:Chelseafc.com

Kalidou Koulibaly er netop blevet offentliggjort i Chelsea FC, hvor han er blevet hentet fra Serie A-klubben Napoli.

Den senegalesiske stopper har skrevet under på en fireårig kontrakt i Chelsea, der strækker sig til sommeren 2026.

Her skal han lukke hullet i Chelseas midterforsvar, efter både Andreas Christensen og Antonio Rüdiger har sagt farvel til Tuchel og co. denne sommer.

Kalidou Koulibaly nåede at spille 317 kampe i sin Napoli-tid, hvor han også scorede 14 mål og leverede 14 assists.

Lang næse til Arsenal og Chelsea: Bayern-stjerne nærmer sig kontraktforlængelse

I et interview på klubbens hjemmeside afslører Koulibaly, at det ikke er første gang Chelsea har haft fat i ham.

– Jeg er meget glad for at være med på holdet i Chelsea. Det er et af verdens største hold, og det har altid været min drøm at spille i Premier League. De henvendte sig første gang i 2016, men der lykkedes det ikke, siger Koulibaly og fortsætter.

– Da de i denne omgang henvendte sig, accepterede jeg et skifte, fordi de virkelig gerne ville bringe mig til Premier League. Jeg har talt med mine gode venner Edou og Jorginho, som gjorde mit valg nemmere. Jeg er virkelig begejstret for at være her med jer, siger den nyslåede Chelsea-spiller.

Officielt: Chelsea sikrer sig Manchester City-stjerne!

Den bomstærke midtstopper har repræsenteret Napoli siden 2014, hvor han blev hentet i KRC Genk i Belgien.

Han er sommerens anden signing, efter Raheem Sterling blev præsenteret som ny spiller hos London-klubben tidligere i denne uge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P