Hvor ender Bayern’s Lewandowski-penge? Oliver Kahn peger på Serie A-stjerne
Transfervinduets store dominoeffekt kan tage fart med Lewandowskis forestående skifte til FC Barcelona. Bayern kigger nu på Serie A-stjerne.
Lørdag eftermiddag bekræftede Bayern München-direktør Oliver Kahn, at den sydtyske storklub er nået til enighed med FC Barcelona om en aftale, der sender Robert Lewandowski mod Catalonien.
Det forventes, at de sidste detaljer falder på plads henover weekenden.
FC Barcelona har ifølge Fabrizio Romano måttet slippe 50 millioner euro eller godt 370 millioner kroner for den polske skarpretter, hvorfor Bayern München nu har lidt ekstra på kistebunden.
Bayern-direktør bekræfter: Lewandowski-aftale er på plads med BarcaOverfor Sky Sports Germany fortæller Oliver Kahn, at han har blikket rettet mod Serie A, hvor Matthijs de Ligt løber rundt i en Juventus-trøje.
– Vi har talt sammen. Spilleren vil gerne til Bayern. Vi skal have forhandlinger, og så må vi se, hvordan det går, siger Kahn til Sky-journalist Florian Plettenberg, der selv vurderer, at de Ligt sandsynligvis snart kan kalde sig Bayern-spiller.
Officielt: Bayern München-stjerne har forlænget sin kontraktDa de Ligt i 2019 rykkede de hollandske teltpæle op og skiftede Ajax ud med Juventus lød købssummen ifølge Transfermarkt på 85 millioner euro.
Derfor kan Bayern næppe slippe med de 50 millioner euro, som salget af Robert Lewandowski forventes at indbringe.