Braithwaite får klar besked af Barca – vraget til træningslejr
Martin Braithwaite har i lang tid været rygtet væk fra FC Barcelona. Selvom han ikke selv skulle ønske det. Nu sender klubben klart signal.
Forholdet mellem Martin Braithwaite og FC Barcelona kører ikke på skinner i øjeblikket.
Den spanske storklub vil have, at danskeren skal finde sig en ny klub, mens Braithwaite angiveligt gerne selv vil fortsætte i Catalonien. Lørdag formiddag giver Barca et tydeligt vink med en vognstang om, hvor de står.
Medie: FC Barcelona vil rive Braithwaites kontrakt i stykker!FC Barcelona rejser lørdag eftermiddag til USA på klubbens træningslejr, og her er der ikke blevet plads til Braithwaite på flyet.
Det samme gælder Oscar Mingueza, Neto, Riqui Puig og Samuel Umtiti, der alle ventes at skifte græsgange denne sommer.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
Frenkie de Jong er til gengæld at finde på listen, selvom han i tiltagende grad rygtes mod Manchester United. Hollænderen ønsker dog, ligesom Braithwaite, at blive i FC Barcelona.
Selvom den danske angriber må blive hjemme fra USA er der alligevel dansk islæt på turen. Nyindkøbte Andreas Christensen er selvfølgelig at finde på listen, som du kan se i sin fulde længde nedenfor.