Randers-debutant scorede overfor tvilling: Det var specielt
Tvillingerne tørnede sammen fredag aften på MCH Arena. Det var en speciel oplevelse for Randers-målscoreren.
Randers FC åbnede superligasæsonen fredag aften. Her blev det til 1-1 på MCH Arena mod FC Midtjylland.
Manden bag Randers’ udligning Adam Andersson beretter om tilfredshed i Randers-lejren.
– Det var godt. Vi vidste på forhånd, at det var en svær udebanekamp. Vi gjorde det så godt, lyder det fra Randers-manden.
Superligaåbneren var desuden første gang Adam Andersson skulle spille en fodboldkamp af betydning overfor sin tvillingebror Joel Andersson.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
Efter slutfløjt mødtes de to modstandere for at runde af, men samtalen var ikke påvirket af, at de to lige have været i en intens strid mod hinanden.
– Vi sagde ikke noget særligt til hinanden, vi snakkede bare med familien, fortæller Randers-debutanten, der dog understreger, at det var en særlig oplevelse at spille overfor sin tvilling.
HIGHLIGHTS: Tordnende debutantmål sørgede for remis i sæsonåbner– Det var specielt. Man har det i baghovedet. Jeg ved det ikke, jeg synes det var lidt specielt, siger Adam Andersson til TV3 Sport.
Randers FC møder i næste runde OB, mens FC Midtjylland igen skal spille fredagskamp, når Silkeborg gæster MCH Arena.