Officielt: Manchester City-stjerne skriver under på kontraktforlængelse
Manchester City har sikret sig to år mere med Riyad Mahrez, der har skrevet under på en kontraktforlængelse.
Manchester City sendte forleden en af deres mange offensive stjerner væk, da Raheem Sterling rejste mod Stamford Bridge og Chelsea.
Nu har de engelske mestre til gengæld sikret sig en kontraktforlængelse med et af de andre stærke kort i offensiven.
Riyad Mahrez forlænger sin tid i Manchester City og har sat sin underskrift på en treårig kontrakt, der strækker sig til sommeren 2025. Den tidligere kontrakt stod til at udløbe næste sommer. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Officielt: Eriksen skifter til Manchester UnitedMahrez skiftede i 2018 fra Leicester til Manchester City, og siden har han vundet tre engelske mesterskaber, én FA Cup og tre titler i Carabao Cuppen.
31-årige Mahrez er svært tilfreds med kontraktforlængelsen hos de engelske mestre.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
– Jeg er glad for at skrive under på en ny aftale. Jeg har nydt hvert eneste minut af min tid her. Det er en fornøjelse at være en del af sådan en fantastisk klub, siger Mahrez i forbindelse med kontraktforlængelsen.
I den fireårige periode i Manchester har han nået 189 kampe, hvor det er blevet til 63 mål og 45 oplæg fra algierens fod.