
Medie: Nu jagter de Koulibaly-erstatning i PSG
Napoli-stjernen Kalidou Koulibaly er på vej til Chelsea, og efterlader derfor et stort hul i forsvaret. Men erstatningen for senegaleseren er allerede fundet.

Chelsea er tæt på at præsentere 31-årige Kalidou Koulibaly, som ny mand på Stamford Bridge. Stopperen er angiveligt fløjet til London for at gennemgå sit lægetjek i disse dage, og derfor mangler Napoli en forsvarsprofil til næste sæson.
Ham vil italienerne angiveligt hente i Paris Saint-Germain, som er i gang med en massiv spilleroprydning. Det skriver Sky Sports fredag.

Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
Abdou Diallo skulle være den mand, som Napoli ønsker at hente ind. Det skriver transferjournalisten Fabrizio Romano således, der henviser til Sky Sports oplysninger om, at stopperen koster i omegnen af 20-25 millioner euro, der svarer til 148-186 millioner danske kroner.
Den 26-årige har spillet 60 kampe for Paris Saint-Germain, siden han i 2019 kom til fra Borussia Dortmund. Men spilletiden har været begrænset for den senegalesiske forsvarsspiller, der spiller på samme landshold som Kalidou Koulibaly.

Abdou Diallo har fortsat kontrakt med den franske mesterklub frem til sommeren 2024, men er angiveligt blandt de 11 spillere, der er sat til salg i PSG. Læs mere i ovenstående artikel.