
Officielt: Franskmand underskriver ny Barca-aftale
FC Barcelona har netop offentliggjort, at man har forlænget kontrakten med Ousmane Dembélé til 2024.

Grundet Ousmane Dembélés nylige kontraktudløb har der længe været usikkerhed og floreret rygter angående franskmandens fremtid.
Flere forskellige klubber har været meldt interesserede i den 25-årige kantspiller, hvoraf de mest intensiverede rygter sendte ham til Chelsea.

Men nu har de catalanske giganter offentliggjort, at man har forlænget kontrakten med Dembélé. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Den nye kontrakt strækker sig to år frem i tiden til 2024.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
Dembélé kom til Barcelona i sommeren 2017, hvor 150 kampe i Barca-trøjen har kastet 32 mål og 34 assists af sig.