
Tidligere Brøndby-profil på All-Star-holdet
I 2020 sluttede tiden i Brøndby IF efter tre gode år som en af Superligaens profiler. Nu er den dygtige midtbanespiller kommet på All-Star-holdet for sit spil i seneste sæson.

De fleste superligafans husker nok Hany Mukhtar. Og især dem, der holder med Brøndby IF.
i 2020 valgte den nu 27-årige tysker at skifte til amerikanske Nashville FC. I MLS har han også været en succes, og nu er det blevet til en plads på All-Star-holdet.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
Sammen med velkendte navne som Javier ‘Chicarito’ Hernandez, Carlos Vela og DeAndre Yedlin er midtbanespilleren nemlig udtaget blandt i alt 26 spillere på baggrund af seneste sæson.
Men udtagelsen er ikke blot ment som en anerkendelse. MLS All-Star-holdet skal nemlig i kamp mod den mexicanske udgave fra Liga MX. Kampen spilles den 10. august på Allianz Field i Minnesota.

I sine tre år i Brøndby IF blev det til 134 kampe i den gule trøje for Hany Mukhtar. Det udmøntede sig i 28 scoringer og 36 assists fra tyskeren. Tidligere i karrieren har Mukhtar spillet for Benfica, RB Salzburg og Hertha Berlin.