
Medie: Barca-spiller dumper lægetjek
FC Barcelona vil angiveligt gerne af med sin franske forsvarsspiller. Nu melder et catalansk medie, at den 28-årige har dumpet et lægetjek hos en eventuel ny klub.

Samuel Umtiti rapporteres blandt de spillere, som ikke indgår i FC Barcelona-cheftræner, Xavis, planer for den kommende sæson. Derfor har franskmanden angiveligt været til lægetjek i hjemlandets Rennes.
Dette er dog ikke gået efter planen, da Umtiti skulle have dumpet tjekket og fået Ligue 1-klubben til at vende tommelen ned af. Det skriver Esport3.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
Samuel Umtiti har kontrakt med FC Barcelona helt indtil sommeren 2026, men ventes som nævnt ikke at få en rolle på Xavi’s mandskab i fremtiden. Lige så gælder for den danske angriber Martin Braithwaite, hvilket du kan læse mere om herunder 👇🏼👇🏼.

Tiden i FC Barcelona har budt på mange skader for Samuel Umtiti, der da også kun har spillet 133 kampe for den catalanske storklub siden sit skifte fra Lyon i 2016.