1 min læsningChok! Danskerhold slået ud af underdogs i Champions League-kvalifikation

Vito Hammershøy-Mistrati og CFR Cluj er meget overraskende slået ud af Champions League-kvalifikationen af undertippede Pyunik.

1 min læsning
Soccer Football - Europa League - Group G - Ferencvaros v Celtic - Groupama Arena, Budapest, Hungary - November 4, 2021 Ferencvaros fans with a banner in the stands before the match REUTERS/Marton Monus TPX IMAGES OF THE DAY

Vito Hammershøy-Mistrati og CFR Cluj er færdig i denne sæsons Champions League, da rumænerne over to kampe ikke formåede at slå de undertippede armenere fra Pyunik.

Første opgør i Armenien endte 0-0, og to gange var Cluj minutter fra videre avancement til anden runde af Champions League-kvalifikationen. Men efter en sen Pyunik-udligning i både den regulære og den forlængede spilletid endte kampen 2-2, hvorfor den måtte ud i straffesparkskonkurrence.

Her viste armenerne sig som de stærkeste, da de scorede på alle fire forsøg, mens favoritterne fra Cluj kun formåede at score på tre ud af fem forsøg.

Se listen: Sommerens til- og afgange i Superligaen

I Ungarn kunne Rasmus Thelander tidligere på aftenen se til fra bænken, mens hans holdkammerater fra Ferencvaros udraderede Tobol med hele 5-1 og sikrede sig videre avancement med samlet 5-1.

Dermed er Ferencvaros i puljen, når der trækkes lod til anden runde i Champions League-kvalifikationen den 18. juli, mens Vito og Cluj må spejde langt efter Champions League-deltagelsen.

Timeline

Notifications

Notifikationer