
Tidligere Superliga-spiller stopper karrieren – og lander cheftrænerstilling
35-årige Alexander Fischer har indstillet sin aktive fodboldkarriere, men fortsætter i selvsamme klub som cheftræner.

Den tidligere spiller i Viborg FF og Randers FC, 35-årige Alexander Fischer, har spillet sin sidste aktive kamp i karrieren for 2. Divisionsholdet Skive IK.
Men han skal fortsat stemple ind i den vestjyske klub i næste sæson, eftersom klubben i en pressemeddelse har bekræftet, at han fortsætter som cheftræner.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
Han overtager dermed roret efter Cristian Flindt Bjerg, der i seneste sæson lige klarede skærene og undgik en nedrykning til 3. Division.
Fischer har fået en to-årig kontrakt og ledelsen ser frem til samarbejdet:
– Vi er glade for at kunne meddele, at vi er nået til enighed med Alexander Fischer om en 2 årig aftale som ny cheftræner i Skive IK. Aftalen er samtidig lavet som en fuldtidsstilling, hvilket vi forventer os meget af, lyder det således i pressemeddelsen.

Den alsidige backspiller nåede at spille 229 førsteholdskampe for Randers FC og 109 for Viborg FF. Han startede sin karriere hos de kongeblå fra Lyngby BK.
Første opgave for Fischer & co. bliver imod EfB d. 30/7 i en testkamp, mens 2. Divisionen starter med en hjemmebanekamp mod B.93 d. 6/8.