FC Nordsjælland-træner: Disse seks er klar til at tage over i offensiven
Flemming Pedersen er fortrøstningsfuld angående sin offensiv, hvor han har seks spillere til at dække positionerne helt i front i den kommende sæson.
FC Nordsjælland har gjort det igen.
Lavet et salg i den helt store millionklasse, da man tidligere på sommeren sendte Simon Adingra til Premier League-klubben Brighton & Hove Albion.
Selvom FC Nordsjælland ikke har hentet en direkte erstatning ind for den nu Royale Union Saint-Gilloise-udlejede Adingra, er cheftræner Flemming Pedersen mere end tilfreds med sin offensiv til den kommende sæson.
– Jeg er hundrede procent rolig i maven. Når vi taler om vores offensive spillere, har vi Benjamin Nygren, Yannick Agnero, Andreas Schjelderup, Ernest Nuamah, Mads Kristian Hansen og Oliver Antman, indleder FCN-trænerne til klubbens hjemmeside og fortsætter:
Campo mener: Disse 12 superligaspillere bør skifte klub i sommerens transfervindue– Alene dér er der seks spillere, som skal konkurrere om de tre forreste positioner – vel vidende at en eller to af de spillere også kan spille på midtbanen. De har allesammen bevist, at de kan score mål.
Her sætter cheftræneren også ord på det faktum, at man i den forgangne sæson sluttede uden for top seks for første gang siden 2016, da det blev til en tiendeplads i Grundspillet.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
– Vi kommer ikke til at skrue på de helt store knapper i forhold til næste sæson. Vi har jo vores stil og vores måder at gøre tingene på. Til hver sæson bliver der skruet på nogle knapper. Men det har ikke noget med vores overordnede principper at gøre. Det er mere nede i detaljen. Nogle små justeringer. Og det sker fra sæson til sæson.
Se listen: Sommerens til- og afgange i SuperligaenFC Nordsjælland tager hul på sin nye superligasæson på mandag den 18. juli klokken 19:00, hvor man tørner sammen med OB på udebanebane.