EU-domstol indleder retssag: Super League-udbryderne på den ene side – Uefa og Fifa på den anden
I denne uge tager EU-domstolen hul på udredningen af den opståede retssag med de klubber, der ville bryde ud i en såkaldt Super League i foråret 2021. I retten står de overfor Fifa og Uefa.
FIFA og UEFA står i det ene ringhjørne, mens udbryderklubberne til den alternative klubturnering ‘Super League’ står i det andet, når EU-domstolen i dag tager hul på retsagen mellem parterne.
Hele humlen ved historien fandt sted for godt et år siden, hvor flere europæiske klubber ville bryde ud og stifte deres egen udgave af Champions League og de mindre europæiske turneringer.
Der gik dog ikke længe, før mange af klubberne droppede ideen. Der gik politik i den og det skabte mest af alt utilfredse fans, et uroligt bagland og mange andre klubber tog afstand fra projektet. Derfor stod kun tre klubber tilbage på krigsmarken, som fortalere for Super League. Nemlig Real Madrid, FC Barcelona og Juventus.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
Det betød samtidigt, at store klubber som Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester City, Manchester United, Tottenham, Atletico Madrid, AC Milan og Inter kom på andre planer – og ville bistå en større loyalitet overfor forbundene Uefa og Fifa.
Uefa har tidligere meldt ud, at de er overbevist om, at de har en vindersag.
– Vi har tiltro til, at EU-domstolen vil fortolke EU’s konkurrencelovgivning og eksisterende præcedens på nøjagtig vis, forklarede Uefa ifølge Ritzau.
Overblik: Her er den dyreste startopstilling i europæisk fodbold anno 2022!Men ‘Super League’-udbryderklubberne er altså af anden opfattelse. I deres optik er Uefa og Fifa med til at polarisere og skævvride konkurrencen ved at monopolisere de største europæiske turneringer.