Tilbagevendt OB’er om udlandsophold: Jeg har lært en masse!
Gustav Grubbe er tilbage i Odense Boldklub efter et treårigt ophold i RB Leipzig. En modningsperiode for den unge back, der dog ikke fik forlænget sit ophold i den tyske klub.
Den 19-årige Gustav Grubbe er atter tilbage i OB-trøjen, hvor han også spillede for tre sæsoner siden og var blandt de yngste debutanter i klubbens historie i en alder af 16 år og 98 dage.
Nu fortæller højrebacken, om det skifte han foretog til RB Leipzig i sommeren 2019, der bestemt har været med til at modne ham som fodboldspiller.
– Det var selvfølgelig udfordrende. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg gik ind til. Jeg var egentlig bare sindssyg klar på at tage derned, men det er lidt svært at forberede sig på sådan noget, fortæller han til campo.dk.
Ifølge unge Gustav Grubbe var den første tid i det tyske en kende hård, men han vænnede sig hurtigt til de nye omgivelser – og derfor blev det lidt nemmere med tiden, forklarer han.
– Det er det med, at komme derned og være langt væk fra det, man kender og det, man er vant til. Og så er det en ny måde at spille fodbold på og et nyt sprog, forklarer han og supplerer:
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
– Så er det klart, at det er lidt hårdt i starten, når man ikke rigtig forstår det hele. Men det kom egentlig meget hurtigt, og så har jeg fået lært en masse, slutter han til campo.dk.
Du kan høre hele interviewet med den alsidige defensive spiller i videoplayeren øverst, mens du ligeledes kan læse mere i ovenstående artikel.
Fra OB til RB Leipzig – og hjem igen: Jeg er klar til at konkurrereGrubbe har fået en fireårig kontrakt med ‘De stribede’, hvor han nu er at finde frem til sommeren 2026.
Han har tidligere spillet én førsteholdskamp for den fynske klub og tre reserveholdskampe. På det danske U19-landshold har han optrådt ni gange.