PSG sælger ud fra overskudslageret: Her er prisen for to af dem
Den franske gigantklub, Paris Saint-Germain, er klar til sælge op mod 11 spillere i dette transfervindue. Nu melder et lokalt medie om prislejet for to af dem.
Det er nye tider i den franske hovedstadsklub, Paris Saint-Germain, der har tilknyttet Christophe Galtier som ny cheftræner.
Tidligere i dag kom det frem, at op mod hele 11 spillere er på listen over de uønskede i klubben, efter ønske fra den nye franskmand ved roret.
Heriblandt figurerer navne som Mauro Icardi, Julian Draxler, Leandro Paredes og Abdou Diallo. De to sidstnævnte spillere har ifølge Corriere dello Sport allerede fået et prisskilt.
Den første er den 26-årige stopper Diallo, som PSG forlanger 30 millioner euro for, der godt og vel svarer til 223 millioner danske kroner. Forsvarsspilleren har tidligere har været rygtet til Tottenham, men de valgte at hente Clement Lenglet på en lejeaftale fra FC Barcelona i stedet for. I seneste sæson blev det til 37 kampe for den senegalesiske forsvarskæmpe.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
Derudover skulle den 28-årige midtbanekreatør Paredes være på salgslisten til den nette sum af 35 millioner euro, som er cirka 260 millioner danske kroner. Argentineren kostede klubben små 350 millioner danske, og derfor vil den franske kongeklub ikke gå under det nævnte beløb i frygt for at tabe for mange penge ved et forestående salg.
Ny 8’er i Manchester United: Trøjen er noget helt specielt for migHer skulle både Juventus og Manchester United være blandt de klubber, der har et godt øje til midtbaneelegantieren.
Paredes kom til klubben i 2019 fra russiske Zenit. Han har sidenhen spillet 113 kampe med tre mål og ni assists til følge.