Ny Tottenham-stjerne niver sig i armen: Det er en drøm, er det ikke?
Brasilianske Richarlison ser særligt frem til én ting, når han skal tørne ud for sin nye arbejdsgiver, Tottenham.
Richarlison har taget et skridt op ad rangstigen med skiftet til Tottenham.
Selvom hans tidligere klub Everton er af en markant størrelse, har den 25-årige offensiv alligevel svært ved at begribe tilværelsen i London-klubben.
– Det føles som en drøm. Jeg var i Brasilien, da Tottenham afgav et bud på mig. Jeg kunne ikke forstå det og det blev forstærket efter jeg underskrev kontrakten. Jeg fik gåsehud, da jeg ankom her og mødte holdkammeraterne, siger Richarlison til Tottenham.
Der er god grund til, at den driblestærke angribers nerver sidder uden på tøjet forud for den kommende sæson.
Med Tottenhams fjerdeplads i Premier League i sidste sæson får Richarlison nemlig indviet en drengedrøm den 6. eller 7. september, hvor han for første gang får muligheden for at spille Champions League – det tog derfor brasilianeren lidt tid, før han forstod, at den langvarige drøm bliver virkelighed.
– ‘Det er en drøm, er det ikke?’. Jeg har siddet med mine venner i Brasilien og set det på TV, og bare Champions League-hymnen gav os gåsehud. Nu kan jeg være inde på stadion og lytte til den sang og spille i Champions League.
Klopp om nyindkøb: Vi blev forelskede i hamRicharlison får muligheden for sin officielle debut den 6. august, når Tottenham åbner Premier League-sæsonen hjemme mod Southampton.