Arteta laver uvending og kontakter uønsket midtbanespiller
En ellers uønsket Arsenal-profils agent har angiveligt fået et opkald fra Mikel Arteta, der alligevel har midtbanespilleren med i planerne.
Lucas Torreira har endnu ikke været en del af Mikel Artetas planer i Arsenal – men det kan han meget vel komme nu.
Ifølge mediet Metro modtog den 26-åriges agent nemlig et opkald fra Arsenal-manageren, der ønsker at byde Torreira velkommen tilbage til truppen.
I næste uge drager Arsenal mod øst, hvor de deltager i en mindre træningsturnering på amerikansk grund, og her Arteta ønsker at tilknytte uruguayaneren.
Torreira ankom til ‘the gunners’ i 2018, og det lignede fra start, at Arsenal havde fundet den rette midtbane-terrier, som skulle rydde op på midtbanen, men da Arteta overtog trænersædet et år senere, blev Torreira i stedet smidt på porten.
Herefter fulgte to lejeophold til henholdsvis Atlético Madrid og senest Fiorentina, der uden held har forsøgt lave en permanent aftale med Arsenal om den defensive arbejdshest – og det ærgrer spilleren.
Klopp om nyindkøb: Vi blev forelsket i ham– Arsenal fortalte mig fra start af, at jeg ikke fik en plads, så jeg har ikke lyst til at blive, fordi jeg har lidt en del. Jeg ville gerne blive i Fiorentina, men det skete ikke, lyder det fra Lucas Torreira ifølge Metro.
Lucas Torreira har kontrakt i Arsenal indtil sommeren 2023.