LaLiga

Vildt rygte: Barca kigger nærmere på Ronaldo

Cristiano Ronaldo er angiveligt opsat på at forlade Manchester United denne sommer, og nu skulle den tidligere ærkerival, FC Barcelona, have meldt sig ind i kampen.

Cristiano Ronaldo, FC Barcelona, Jorge Mendes, Joan Laporta, Manchester United, Barca vil hente Ronaldo.
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ingen udsigt til Champions League og manglende forstærkninger af truppen.

Det skulle være årsagerne til superstjernen Cristiano Ronaldos angivelige ønske om at forlade Manchester United denne sommer.

Cristiano Ronaldo har spillet Champions League de seneste 19 sæsoner, og det er især ønsket om at fortsætte med at deltage i den prestigefyldte turnering, der har fået portugiseren til at overveje sin fremtid hos ‘de røde djævle’, der som bekendt sluttede som nummer seks i Premier League, og dermed ikke har kvalificeret sig.

Sidenhen har flere klubber været oppe at vende, herunder Chelsea, Bayern München og Napoli.

Nu skulle en ny bejler dog have tilsluttet sig listen af interesserede klubber. Det beretter flere medier, herunder spanske AS.

Der skulle her være tale om Ronaldos tidligere modstander fra de utallige ‘El Classicos’, FC Barcelona.

Ifølge AS, mødtes FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, med Cristiano Ronaldos agent, Jorge Mendes, mandag.

Her blev flere emner vendt, blandt andre Ruben Neves og Bernardo Silva, men Barca-præsidenten skulle altså også have forhørt sig på muligheden for at hente den tidligere Real Madrid-stjerne.

Medie: Cristiano Ronaldo overvejes i Chelsea

Det spanske medie skriver videre, at Cristiano Ronaldo skulle være endt med at blive det altoverskyggende emne på mødet mellem de to, og om ikke andet er det en måde, hvor FC Barcelona ligger pres på Bayern München i håbet om at kunne hente Robert Lewandowski.

Skulle skiftet ende med at blive en realitet, ville det selvsagt være et af de mere opsigtsvækkende af slagsen, eftersom Ronaldo tørnede ud for ærkerivalerne fra Real Madrid i ni år fra 2009-2018.

Ronaldo puster til transferrygte – fraværende i Uniteds indledende optakt

Cristiano Ronaldo har for længst skrevet sig ind i Champions Leagues historie med sine 183 Champions League-optrædener, 140 mål og 42 assist. Tiden må vise, om han kan udbygge den statistik efter sommerferien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P