3F Superligaen

Officielt: FC Nordsjælland sikrer sig Premier League-dansker i kommende sæson

FC Nordsjælland meddeler tirsdag, at man har lejet Mads Bidstrup i FC Nordsjælland i endnu en sæson.

Mads Bidstup, Superligaen, FC Nordsjælland, Brentford, Premier League.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mads Bidstrup tørnede ud for FC Nordsjælland i foråret, og det gik tilsyneladende så godt for alle parter, at de er blevet enige om at forlænge samarbejdet med en hel sæson.

Således bekræfter FC Nordsjælland på klubbens hjemmeside, at man har indgået en ny lejeaftale med Mads Bidstrups arbejdsgiver i Premier League, Brentford, der sender den 21-årige dansker på endnu et ophold i Superligaen.

– Vi er meget glade for at kunne byde Mads velkommen tilbage til FC Nordsjælland og have fornøjelsen af ham i den kommende sæson. Mads er let at arbejde med, han er ærlig og ukompliceret, og så tilfører han holdet en enorm energi både på og uden for banen, lyder det fra sportsdirektør Mikkel Hemmersam inden han fortsætter:

– I foråret så vi tydeligt, hvilken effekt Mads havde på vores hold, og at han i den relativt korte periode nåede at udvikle sig meget. At Mads deler den opfattelse, og at han mener, at han kan fortsætte sin udvikling yderligere i FC Nordsjælland, er vi utrolig glade for.

Også hovedpersonen selv er mere end bare tilfreds med den nye lejeaftale:

–  Jeg er vildt glad for at være tilbage i FC Nordsjælland og glæder mig meget til den kommende sæson. Foråret overbeviste mig om, at det er det bedste sted for min udvikling, og selvom mit ophold ikke var længere end seks måneder, synes jeg, at jeg og holdet tog nogle store skridt.

– Så da jeg fik muligheden for at tage næste sæson med, var jeg faktisk ikke i tvivl. Spillestilen og træningstilgangen passer rigtig godt til mig, så jeg har følelsen af, at jeg kan gå direkte i gang med arbejdet, siger Mads Bidstrup.

FCN-træner tilfreds med test: Vi har taget et skridt frem

Mads Bidstrup har nu tilsluttet sig resten af FCN-truppen på Farum-klubbens træningslejr i Holland, hvor han har små to uger til at forberede sig, inden den står på endnu en tørn i Superligaen for den unge midtbanespiller.

Brentford oplyser i samme ombæring på klubbens hjemmeside, at den talentfulde dansker har forlænget sin kontrakt med med klubben for endnu et år, således den nu løber frem til sommeren 2024.

Opdateres…

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P