Medie: Her er prisen for Braithwaite
FC Barcelona har angiveligt længe ville have Martin Braithwaite ud af vagten, og spanske Sport mener nu at kende prisen for danskeren.
FC Barcelona vil gerne af med Martin Braithwaite – Martin Braithwaite vil gerne blive i FC Barcelona.
Det tilfalder velsagtens kategorien “konflikt”, men ikke desto mindre er det lige præcis dét, som meldingerne fra det spanske har lydt på i efterhånden et pænt stykke tid.
Nu skriver spanske Sport, at den danske landsholdsspiller fortsat ser det som en fantastisk mulighed at være i FC Barcelona, men den catalanske storklub arbejder altså fortsat på at få skippet Martin Braithwaite videre i karrieren.
I slutingen af juni gik meldingerne da også på, at Martin Braithwaite skulle have fået besked om, at han ikke ville få spilletid i den kommende sæson i Barcelona.
Til trods for FC Barcelonas tilsyneladende hungren efter at få den 31-åerige dansker ud af vagten, er man langt fra villige til at rive kontrakten over og lade ham smutte gratis.
Således mener Sport at vide, at Martin Braithwaite kan hentes for otte millioner euro, svarende til lige knap 60 millioner kroner.
Klubber som Valencia og Sevilla er tidligere blevet nævnt som potentielle nye arbejdsgivere, mens Sport også kan berette om interesse i danskeren fra to unavngivne Premier League-klubber. Også Brentford har tidligere været nævnt som interesserede, ligesom en MLS-klub også skulle være det.
Medie: Braithwaite overvejer disse klubberMartin Braithwaite kom til FC Barcelona i 2020. Hans kontrakt løber frem til sommeren 2024.
I alt er det blevet til ti mål i 57 kampe iført Barca-trøjen for danskeren.