Medie: Paris Saint-Germain har skrevet under med ny manager
Paris Saint-Germain har mandag aften fået de sidste detaljer på plads, så den nye træner kan præsenteres tirsdag eftermiddag.
Et af Paris Saint-Germains erklærede mål er at vinde Champions League, og efter forårets skuffende exit til Real Madrid i turneringens ottendedelsfinale løb rygterne om Mauricio Pochettinos fyring.
Argentineren fik dengang lov at overleve i jobbet, men nu går den ikke længere. I flere uger har det lydt fra franske medier, at Pochettinos afsked var definitiv. Mandag aften er det sidste blæk angiveligt i gang med at tørre på kontrakten, der slår det sidste søm i argentinerens kiste.
Ifølge L’Equipe har Christophe Galtier sat sin underskrift på papiret, der gør ham til Paris Saint-Germains nye manager. Samme melding lyder fra normalt velinformerede Fabrizio Romano.
Den 54-årige franskmand har i den seneste sæson stået i spidsen for Nice, hvor det blev til en femteplads i Ligue 1.
Den flotte femteplads sikrede holdet fra Sydfrankrig adgang til Conference League-kvalifikation, og nu har det tilsyneladende sikret Galtier jobbet som PSG-manager.
Bundesligastjerne om fremtiden: Paris er mit hjem og min favoritklubDen franske storklub bliver Galtiers fjerde managerjob. Udover Nice, har den 54-årige manager også stået i spidsen for Saint-Etienne og Lille.
Ifølge den franske avis bliver den nye manager præsenteret på et pressemøde torsdag eftermiddag. Klubben har allerede planlagt et pressemøde klokken 15.00.
Galtier bliver den syvende mand, der sidder på bænken i Paris, siden Qatar Sports Investment overtog ejerskabet for godt ti år siden.