Premier League

Salah bliver: Tæt på at tangere Steven Gerrard på listen over de mest scorende Liverpool-spillere

Mohamed Salah har forlænget sin kontrakt med Liverpool, hvor han allerede har kultstatus blandt de fleste tilhængere. Nu stiler han efter at komme helt til tops over de mest scorende i klubbens historie.

Mohamed Salah forlænger med Liverpool og kan nu skrive historie
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Mohamed Salah har efter mange tovtrækkerier forlænget sin kontrakt med Premier League-sølvvinderne fra Liverpool, hvorfor han nu er at finde i Merseyside-klubben frem til sommeren 2027.

De tre år ekstra i klubben betyder endvidere, at den egyptiske mål- og assistmager har mere tid i banken til at fortsætte sin tur mod toppen på listen over de mest scorende spillere i Liverpools historie.

Klopp jubler over Salah-forlængelse

Det er naturligvis noget, den 30-årige egyptiske landsholdspiller er beæret over, når han for fremtiden kan skrive endnu flere kapitler i sin Liverpool-historie. Han indtager for nuværende en delt sjetteplads på den fornemme liste, som du kan se i bunden af artiklen.

– Det er fantastisk at være en del af de ti mest scorende Liverpool-spillere gennem tiden, især når det er sket så hurtigt. Jeg har sagt det mange gange før, det vigtigste er at vinde titler, men når jeg kan score en masse mål og hjælpe klubben med det, så gør det mig selvfølgelig stolt, fortalte han til The Mirror.

Fortsætter den venstrebenede angriber sit målscoringssnit, som lyder på 0,66 mål per kamp, vil han have gedigne chancer for at havne helt oppe i topfeltet i en sandwich mellem legenderne Robbie Fowler og Ian Rush.

Medie: Salah griner hele vejen til banken – bedst betalte Liverpool-spiller nogensinde

Liverpools ‘all-time’ topscorer

1. Ian Rush 346 mål i 660 kampe
2. Gordon Hodgson 211 mål i 309 kampe
3. Roger Hunt 167 mål i 295 kampe
4. Robbie Fowler 128 mål i 266 kampe
5. Steven Gerrard 120 mål i 504 kampe
6. Kenny Dalglish 118 mål i 355 kampe
7. Michael Owen 118 mål i 216 kampe
8. Mohamed Salah 118 mål i 180 kampe
9. Jack Balmer 98 mål i 290 kampe
10. Billy Liddell 96 mål i 301 kampe

Wilshere i tænkeboks: Har tre vidt forskellige kort på hånden

Salah er desuden nummer to på listen over de spillere, der har det højeste scoringssnit, hvis vi laver en optælling over de 50 mest scorende Liverpool-spillere gennem tiden. Her er han kun overgået af den sydafrikanskfødte angriber Gordon Hodgson med det engelske pas, der scorede 0,68 mål i snit per kamp.

Liverpool sparker deres Premier League-sæson i gang d. 6. august mod oprykkerholdet fra Fulham, som de møder på udebanen Craven Cottage.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P