3F Superligaen

Medie: FCK kæmper med Malmö FF og AC Milan om finsk stortalent

F.C. København har tit haft førsteret til at vælge og vrage blandt de skandinaviske talenter, men denne gang er der konkurrence fra Sverige og Italien.

FCK, F.C. København, Superligaen, FCK vil hente finsk talent, Malmö FF, AC Milan.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er ikke småklubber, der har budt F.C. København op til dans i jagten på underskriften fra den 17-årige finne, Otso Liimatta.

Således skulle både svenske Malmö FF og italienske A.C. Milan udfordre de danske forsvarende mestre på transfermarkedet denne sommer. Det skriver finske MTV Sports.

Mediet melder intet om, hvor konkret interessen fra de involverede klubber skulle være, men bliver det et spørgsmål om kroner og øre, må den angivelige konkurrence fra A.C. Milan være lidt af en mavepuster for FCK.

Otso Liimatta, der fylder 18 år midt i juli, står allerede noteret for 24 kampe i den bedste finske række, hvor han tørner ud for AC Oulo, der lige nu indtager en femteplads i den hjemlige liga.

Her er det blevet til tre mål og fem assists for den offensive midtbanespiller.

FCK sender advarsel til resten af Superligaen: Udraderede hollandsk storklub

Skulle det lykkes F.C. København at slå Malmö FF og A.C. Milan i kampen om Otso Liimattas underskrift, ville det være kendetegnende for den strategi, som de forsvarende danske mestre har arbejdet med de seneste år.

Her er man i højere grad gået all in på at hente nogle af de største skandinaviske talenter, hvor blandt andre Roony Bardghji, Isak Bergmann Jóhannesson og Hákon Haraldsson er nogle af dem, der lige nu er i færd med at slå igennem på klubbens førstehold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P