3F Superligaen

Viborgs testkamp mod Randers byder på 3. halvleg: Vi skal blive skarpere

Jacob Friis og Viborg-mandskabet rejser fredag til Randers, hvor de to Superliga-mandskaber skal spille tre halvlege.

Viborgs træner Jacob Friis i 3F Superliga Conference League Playoff kampen mellem AaB og Viborg FF på Aalborg Portland Park, søndag den 29. maj 2022.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Viborg har endnu til gode at spille en testkamp, før Superligaen skydes i gang om 15 dage. Derfor tages der lidt alternative midler i brug, når turen går til Randers fredag eftermiddag til klubbens første testkamp.

Når der fløjtes af efter anden halvleg i kampen mod Randers er det nemlig ikke slut. De to klubber er blevet enige om, at der skal spilles tre halvleges fodbold, hvor formen skal finpudses inden Superligaens kickoff den 15. juli.

Selvom der skal spilles tre halvleg er det ingen garanti, at randrusianerne på tilskuerrækkerne bliver forkælet med 135 minutters fodbold. Længden på halvlegene afhænger af spillernes fysiske formåen.

Alligevel vækker det alternative format stor glæde hos Viborg-cheftræner Jacob Friis, der ser det som en måde at sikre sine spillere mere end 45 minutters højintensiv fodbold.

Desuden skal testkampen ikke kun bruges til det fysiske, men også til det taktiske aspekt, hvor Friis håber, at Viborg kan blive skarpere.

Viborg-boss afviser jysk fejde: Der er ikke nogen ekstra AaB-skat

– Vi er jo ikke begyndt fra bunden hverken fysisk eller taktisk, så for os handler det om, at vi skal være endnu skarpere på noget af det, som vi løber og dygtiggør os på hver dag. Og når man skal det, så er det oplagt at måle sig mod et andet superligahold, hvor vi kan få syn for, hvad vi gør godt – og hvad vi skal gøre bedre, siger Viborg-træneren til Viborg Folkeblad.

I 21/22-sæsonens sidste kamp sikrede Viborg sig bekendt deltagelse i europæisk fodbold. Her venter litauiske FK Sūduva i anden kvalifikationsrunde af Conference League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P