Werder Bremen-træner om Stage: Han kan straks hjælpe os
Jens Stage skiftede onsdag til Werder Bremen fra F.C. København. Den 25-årige midtbanespillers nye cheftræner mener, danskeren med det samme kan hjælpe holdet.
F.C. København tog alle på sengen, da de tidligere onsdag oplyste, at Jens Stage er blevet solgt til Werder Bremen.
I Bundesliga-klubben er man glade for tilføjelsen af Stage, og klubbens cheftræner, Ole Werner, mener, den danske midtbanespiller straks kan gøre en forskel på sit nye hold. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter reklamen
– Han har hovedsageligt spillet på den centrale midtbane eller som nummer otte. Han er fysisk stærk, har en solid fodboldbaggrund og kan også være en trussel mod mål, siger Werder Bremen-cheftræneren og fortsætter:
– Vi er overbeviste om, at han vil være i stand til at hjælpe os med det samme.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
Også Jens Stage har udtalt sig til sin nye klubs hjemmeside, hvor han fortæller, hvor glad han er for skiftet til den traditionsrige Bundesliga-klub.
– Jeg er virkelig spændt på at spille i Bundesligaen. Werder Bremen er en velkendt klub i Danmark og ikke kun på grund af, hvor tæt Bremen er på grænsen. Jeg vidste, at jeg ville tage denne mulighed, så snart jeg hørte om interesse, siger han og afslutter:
– Jeg kan næsten ikke vente med at spille på dette stadion foran fansene.
Officielt: FCK sælger Stage til Bundesliga-klubJens Stage nåede at spille 111 kampe for F.C. København inden skiftet til Werder Bremen. Torsdag møder han sine nye holdkammerater, da han støder til i træningslejren i Zell am Ziller i Østrig.