Arsenal-spiller: Jeg vil til Spanien eller Italien
Den 26-årige lejesvend udelukker muligheden for, at han kommer tilbage til Nordlondon efter sommer og vender i stedet blikket sydpå.
Efter et vellykket lejeophold i italienske Fiorentina er det tid til at overveje fremtidsplanerne for uruguayanske Lucas Torreira.
Og ifølge Arsenal-spilleren selv bliver muligheden for at vende tilbage til Arsenal ikke en del af overvejelserne. Det melder det engelske medie Metro i dag.
Ifølge Torreira selv er han allerede blevet meddelt om, at han ikke er en del af Mikel Artetas planer for den nye sæson. I stedet har Torreira nu planer om at forlænge sit ophold i sydeuropa.
– De har fortalt mig fra start, at jeg ikke har en plads, så jeg vil heller ikke blive (i Arsenal), fordi jeg har lidt en del. Det kostede mig meget at tilvende mig, og jeg har en ide om at tage til Italien eller Spanien, fortæller Torreira til avisen.
Med det in mente ville en åbenlys mulighed være at gøre aftalen med Fiorentina permanent. Det udelukker den 26-årige dog også.
Engelsk medie: Arsenal intensiverer jagten på Ajax-stjerne– Jeg ville egentlig gerne blive i Fiorentina, men det skete ikke af forskellige årsager, så vi kigger i en anden retning nu, siger han.
Torreira spillede i alt 35 kampe for Fiorentina i den forgangne sæson og stod for syv målinvolveringer.