Rutineret superligatræner mangler én ting i Superligaen: Jeg savner at blive henført og henrykt!
Peter Sørensen er en garvet superligatræner, og når han kigger på Superligaen, savner han wow-effekten fra individualisterne.
Superligaen har i år trukket store navne som Jack Wilshere, Vagner Love og Max Meyer.
Selvom de store navne pynter flot på papiret, har der været langt mellem den pyntende effekt på grønsværen. Mange husker nok Sibusiso Zuma, der med et saksespark til derbyet mod Brøndby tryllebandt hele stadion og TV-seerne med.
Netop den forblændende effekt på fodboldspillet efterlyser Peter Sørensen, der har en lang række trænerjobs i Superligaen på CV’et.
Overfor Campo.dk peger den tidligere superligatræner på en mangelvare, når samtalen falder på det nuværende niveau i den bedste danske række.
– Henover det sidste års tid har Superligaen ikke fundet et højere niveau, end hvad vi har set tidligere. Jeg har savnet individuelle toppræstationer. Jeg har savnet elementer i spillet, hvor man bliver henført og henrykt.
I fremtiden gør den tidligere Vejle-træner sig forhåbninger om, at den danske Superliga kan tage skridtet videre.
– Jeg håber på, at vi får dansk fodbold at se fra sin bedste side, og at vi også gør os gældende på et højere niveau internationalt, og hvor der er større individuelle præstationer, siger den garvede træner og fortsætter.
Peter Sørensen om fyringen i Vejle: Forkert og ulogisk– Det er også det, der er fedt at se i fodbold, når individualister stikker ud, på hold der fungerer godt, og hvor individualister kan levere det ekstraordinære, siger Peter Sørensen til Campo.dk
Hårdheden af Superligaen giver svære arbejdsbetingelser for individualisterne, men den garvede træner peger på et karaktertræk, der skal være til stede, hvis en individualist skal slå igennem. Det kan du høre om i videoen i toppen af artiklen.