Officielt: Arsenal henter ny keeper
Arsenal bekræfter mandag, at man har forstærket truppen med en ny målmand fra den amerikanske MLS.
Arsenal har hentet den 28-årige målmand Matt Turner. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Den 28-årige keeper kommer til London fra MLS-klubben New England Revolution, hvor han har spillet siden 2016 og står noteret for 102 kampe.
Matt Turner har senest vist sig frem i landsholdsregi, hvor han har stået 18 kampe for USA’s landshold siden han fik sin debut i januar 2021.
– Matt er en erfaren målmand, som bringer en masse kvalitet til vores hold. Han har gennem sine præstationer de senere år bevist, at han er en målmand som vil forstærke os frem mod næste sæson, lyder det fra Arsenal-manager Mikel Arteta.
Chelsea-legende forlader klubbenMatt Turner er blevet tildelt trøjenummer 30.
Arsenal oplyser ikke hverken transfersum eller kontraktens varighed, men blot at der er tale om en længerevarende aftale.
Ifølge avisen Evening Standard er der tale om en pris på 48 millioner kroner, der gennem klausuler kan stige til 65 millioner kroner.