Serie A

Rift om Dybala – har han fortrudt?

Paulo Dybala er efter sigende ked af, at han ikke forlængede sin kontrakt med Juventus.

Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Den argentinske dribler Paulo Dybala har valgt ikke at forlænge sin kontrakt med Juventus, hvor han ellers har spillet siden 2015. Den 30. juni står angriberen uden kontrakt og skal dermed på jagt efter en ny arbejdsgiver.

I første omgang gik rygterne på, at han skulle en tur til det engelske og Arsenal. Sidenhen er både AS Roma og Inter kommet ind i billedet. Men nu forlyder det, at argentineren slet ikke ønsker at forlade Juventus ifølge det spanske medie Mundo Deportivo.

I Argentina mener folk tæt på Paulo Dybalas inderkreds at vide, at argentineren har fortrudt sin afsked med Juventus og helst vil blive i Torino-klubben.

Desuden melder mediet, at Paulo Dybala skulle have underskrevet en aftale med Inter, men at han endnu ikke er præsenteret, fordi klubben mangler at finde penge til argentinerens løn.

Paulo Dybala står noteret for 115 kasser i 293 kampe, mens han blev kåret til årets spiller i Serie A i 2020.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P