3F Superligaen

Rösler efter første AGF-kamp: Det har jeg lært

Uwe Røsler har været cheftræner i AGF i cirka halvanden uge. Nu sætter han ord på, hvad han har lært om holdet.

Uwe Rösler er godt tilfreds med AGF-holdets forfatning efter første træningskamp.
Foto: agf.dk.

AGF-spillerne har i opstartsperioden været igennem hårde fysiske strabadser for at få formen på plads. Og lørdag stod der så den første træningskamp på programmet.

Træningskampen mod AaB hjemme på Fredensvang endte 2-2, og efter slutfløjt satte den nye cheftræner Uwe Rösler ord på, hvad han har lært om AGF-holdet efter sin første tid i klubben til stiften.dk.

Artiklen fortsætter efter reklamen

– Jeg har lært, at holdet er i god fysisk forfatning, og at holdet er meget villigt. De er åbne for nye ideer og en ny måde at arbejde på med og uden bold, og holdet kan spille den type fodbold, jeg havde i mine tanker, da jeg kom. Selvfølgelig er der masser at arbejde på endnu, for vi har kun haft få dage sammen, men jeg kan se meget godt med og uden bold, siger Uwe Rösler til Aarhus Stiftstidende.

Patrick Mortensen var i fokus efter kampen, da han med to mål viste, at målnæsen stadig er intakt trods faldende målform i Superligaen. Angriberen var da også glad efter de 90 minutter og mente, at det var lykkedes fint med at få flere folk i boksen, når indlæggene blev slået.

– Der var et par situationer, hvor vi fik vores wingbacker op til et par gode indlæg. Der synes jeg faktisk, vi fik flere mand i boksen. Jeg og Kurmi (David Kurminowski, red.) er derinde, vi får en otter med i feltet og Polle (Nicolai Poulsen, red.), som støtter op. Så det synes jeg, siger Patrick Mortensen til stiften.

Overblik: Sådan gik det superligaholdene i lørdagens træningskampe

AGF’s næste træningskamp er den 2. juli, hvor holdet skal møde Brøndby IF ude. Kampen bliver spillet klokken 14.30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P