International Fodbold

Præsidenten for Norges fodboldforbund rejser igen til Qatar – vil sikre homoseksuelles rettigheder

Norges Fodboldpræsident Lise Klaveness har tidligere fået stor opmærksomhed for sin kritik af VM i Qatar og arbejdet for at sikre bedre rettigheder for mennesker. Nu rejser hun igen afsted til mellemøsten.

Lise Klaveness holder tale til FIFA's kongres
Foto:

Norge deltager ikke til VM i Qatar. Men alligevel er landets fodboldforbund stærkt optaget af at blande sig i debatten omkring VM-slutrunden.

Det norske fodboldforbunds præsident, Lise Klaveness, rejser således igen til Qatar for at fortsætte kampen for homoseksuelles rettigheder i landet.

41-årige Klaveness, der tidligere har holdt en kritisk tale om VM i Qatar ved en FIFA-samling, er bekymret for sikkerheden for LGBT+-personer, der rejser til Ørkenstaten.

– Jeg føler, at risikoen er enormt høj – og den er for høj i det her område til, at en situation kan eskalere, siger Klaveness til VG.

Lise Klaveness ved godt, at hun sammen med andre europæiske lande kæmper en svær kamp, men hun tror alligevel på, at der er noget at hente.

Og så har hun fuld opbakning fra hele det norske fodboldforbund.

– Mit fokus er at gøre alt, hvad vi kan. Selvfølgelig bliver det ikke, hvad vi ønsker, det skal være. Selvfølgelig ikke. Vi er forpligtet til at gøre det. Det var et enigt ‘forbundsråd’, der har sagt, at vi skal arbejde og presse på. Vi skal simpelthen arbejde for at ændre holdninger, siger præsidenten, der selv tidligere har spillet fodbold på højt niveau med 73 landskampe for det norske landshold.

Flere andre lande har også taget skarpt afstand fra homoseksuelles manglende rettigheder i Qatar. En større del af staben hos det walisiske landshold ønsker ikke at rejse med til slutrunden. Læs mere her:

Wales må undvære dele af sin stab – nægter at rejse til Qatar

Du kan se hele Lise Klaveness tidligere tale til FIFA-kongressen her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P