Bundesligaen

Officielt: Ombejlet Bundesliga-stjerne forlænger med ‘lav’ frikøbsklausul

Christopher Nkunku fra RB Leipzig har torsdag forlænget sin kontrakt med klubben, selvom han denne sommer er meldt interessant for adskillige giganter.

Christopher Nkunku
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Christopher Nkunku blev i den forgangne sæson kåret som årets spiller i den tyske Bundesliga, da han imponerede stort med 20 mål og 14 oplæg i 33 bundesligakampe for RB Leipzig, ligesom det i Champions League blev til syv scoringer i blot seks kampe.

Det på rygtebasis fået adskillige storklubber til at slikke sig om munden, da både Real Madrid, Chelsea og Paris Saint-Germain er blandt de klubber, som skulle være interesserede i den franske landsholdsspiller.

Alligevel melder RB Leipzig nu, at man har sikret sig en forlængelse med den eftertragtede offensivspiller, således at han er bundet med klubben til 2026.

Dog melder transferjournalisten Fabrizio Romano, at den nye aftale indeholder en relativ lav frikøbsklausul, der alligevel kan sikre Nkunku et skifte væk fra Leipzig.

Den skulle således lyde på 60 millioner euro – svarende til omkring 446 millioner kroner og bliver først aktiveret til næste sommer – altså i 2o23.

Den 24-årige franskmand skiftede til RB Leipzig i sommeren 2019, hvor han kom til fra Paris Saint-Germain.

I Tyskland er det i skrivende stund blevet til 134 for RB Leipzig, hvor Nkunku har scoret 47 mål og leveret 46 oplæg.

Bundesligastjerne om fremtiden: Paris er mit hjem og min favoritklub

I den forgangne sæson sikrede han sammen med RB Leipzig det første store trofæ i klubbens historie, da man blev tyske pokalmestre efter straffesparkskonkurrence mod SC Freiburg på Olympiastadion i Berlin.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P