Medie: Sterling ønskede Liverpool-skifte
Raheem Sterling skulle have fortalt Manchester City, at han gerne vil til Liverpool i sommerens transfervindue.
Chelsea og Raheem Sterling bliver i disse dage kædet kraftigt sammen.
Den engelske kantspiller i Manchester City har haft en turbulent sæson under Pep Guardiolas ledelse, hvor det har været op og ned med spilletid. Det satte blandt andet Sterling i forbindelse med et skifte til FC Barcelona i januar transfervinduet, men her valgte catalanerne at gå med holdkammeraten Ferran Torres i stedet.
Nu har sommerferien lagt sig over de europæiske ligaer, hvilket samtidig betyder, at transferrygterne igen florerer i fodboldverdenen. Her har Raheem Sterling netop været et af de navne, der allerede har været nævnt ved flere lejligheder.
Transferspillet er i gang: City afviser første Chelsea-bud på stjernespillerSterling skulle være opsat på at skifte væk fra Manchester City, da den blandede mængde spilletid har fået den 27-årige englænder til at søge nye græsgange.
Her har konkurrenterne fra Chelsea været sat i forbindelse med landsholdsspilleren ved flere lejligheder, men de to klubber skulle dog på nuværende tidspunkt ikke være enige om transfersummen.
Onsdag kunne Football Transfers dog melde, at Raheem Sterlings førsteprioritet denne sommer slet ikke er Chelsea, men derimod en anden engelsk klub.
Ifølge det engelske medie så skulle Sterling nemlig have været opsat på et skifte tilbage til Manchester Citys allerstørste konkurrent i Premier League, Liverpool.
Netop Merseyside-klubben tørnede Sterling ud for i perioden 2012 til 2015, hvor han fik sit gennembrud i Premier League. Dengang blev han solgt til sin nuværende klub, Manchester City, for hele 63,7 millioner euro, hvilket var et rekordstort beløb i engelsk fodbold på daværende tidspunkt.
Officielt: Ny spiller på plads i Liverpool27-årige Sterling skulle dog ifølge Football Transfers oplysninger være interesseret i at blive genforenet med sin gamle klub, hvor han sågar har spurgt Manchester City direkte ind til muligheden.
Her skulle svaret fra de engelske mestre angiveligt have været et stort “nej,” da den lyseblå Manchester-klub ingen interesse har i at sælge Sterling til deres største konkurrent.
Hvorvidt Liverpool selv har været interesseret i at hente Sterling retur melder Football Transfers ikke noget om, men med indkøbet af Darwin Nunez, så virker sandsynligheden ikke stor.
Øverst i artiklen kan du se alle Raheem Sterlings mål for Manchester City i den forgange Premier League-sæson.